Vi er nu nået op på 200 enkeltstående billeder. Vi er stadig i gang med at tegne SKUM op i Inkscape, og vi opdaterer løbende med de forbedrede sider. På forsiden af smilinger.dk kan du se fremgangen.
Under de enkeltstående billeder har vi tilføjet en knap, så du kan dele dem med dine venner på Facebook. Denne funktion er dog kun på prøve da vi først vil se, om den bliver brugt.
På trods af at Smilinger.dk er blevet ældre, har vi i dagens anledning givet den et nyere og yngre udseende. Vi har desuden uploadet 11 nye billeder og opdateret nogle gamle billeder. Hvis du linker til vores hjemmeside, skal du være opmærksom på at mange adresser er ændret.
Ligesom vi er i gang med at konvertere de enkeltstående billeder, er vi også i gang med at tegne Smuk kvinde under månen op på ny. Dette vil blandt andet medføre en meget bedre billedkvalitet.
En veninde spurgte om vi ville lave en tegning til et fødselsdagskort, som hun ville give sin kæreste. Vi måtte selv bestemme hvad vi ville lave, men hendes kæreste kan godt lide billederne "så bliver jeg mere sur", så vi besluttede at lave sådan et. De var begge tilfredse med resultatet, og vi har fået lov til at uploade billedet som hedder Velkomsttis.
Vi er nu også i gang med at konvertere de gamle billeder fra GIMP til Inkscape (.svg). Dette vil forbedre kvaliteten på de gamle billeder betydeligt.
På siden Karakterer i Smuk kvinde under månen kan du få et overblik over de vigtigste personer i tegneserien. Klik på billederne for at få beskrivelserne frem.
Vi er i gang med 2. afsnit af Smuk kvinde under månen! Jokums far, hans kæreste Ohana og klassekammeraten Odin er alle forsvundet. Jokum tager en svær beslutning, som vil føre ham længere væk end han nogensinde havde drømt om. Sammen med sin bedste ven, Ernst, og den belastende klassekammerat, Bonita, drager han af sted ud i verden, for at finde svar på de mange spørgsmål. De må dog hele tiden være på vagt, for ikke nok med at de er eftersøgt af politiet, også skurkene holder øje med dem!